Guderne



Valaria: (Va-lar-ri-a)
Hun er gudinde for balance og bevarelse af alting. Hun er søster gudinde til Irithas og hendes modsætning. Disse to hader hinanden. Hun er herskerinde i Nexus og fletter af samme net, som er den energi der gør at alt kan eksistere. Nexus er i alt og alle. Hun er beskytteren af balancen i verden og opretholder denne med hård hånd. Hun er også kendt som: Balancens Hånd. Hendes symbol er en cirkel eller en stav med vinger.

Irithas: (I-ri-tas)
Hun gudinde for kaos og fornyelse. Hun er søster gudinde til Valaria og hendes modsætning. Disse to hader hinanden. Hun er herskerinde i Haggarath (helvedet) og er moder til alle dæmoner. Mange mener også at hun er sindssygens skaber og hun frygtes af næsten alle dødelige. Dog har sort elverne valgt hende som deres gudinde da nogle mener at hun er moder til de første sortelvere. Nogle forbudte og derfor hemmelige kulter rundt omkring i menneskenes riger tilbeder hende for at få magt. I de fleste menneske riger er det dog forbudt at tilbede hende da det siges at hun vil bade de dødeliges verden i blod ild og sten så hun kan genskabe den i hendes eget billede. Hun er også kendt som: Sindssygens Moder, Alle dæmoners moder og Frygtens herskerinde. Hendes symbol er en blodsdråbe eller en sort daggert.

Bremmor: (Bre-morr)
Han er guden for skabelse og håndværk. Det siges at han var den der skænkede håndværket til de dødelige, så de ville kunne bygge huse, porte og redskaber til at fange mad, og bearbejde Moder Jords resurser med. Han er kendte under andre navne som: Han som Smedede verden og Håndværkets Mester. Mange håndværkere beder til Bremmor inden at de begynder på et nyt projekt. Andre mejsler hans symbol ind i deres håndværk for held og styrke. Hans symbol er en hammer eller et vandret/lodret kryds.

Adammo: (A-da-mo)
Han er gud for visioner og drømmenes herre. Hans domæne er stjernehimlen hvor han gør alle nye drømme og håb til en stjerne. Han er også beskytter af visioner, syner og drømme, og han kan derfor se alt hvad der sker i gudernes og de dødeliges verden. Han beskytter fortid, nutid og fremtid, og disse begrænser ikke ham. Han anses for nogle at være beskytter af clairvoyante og andre der kan se frem i tiden. Han er også kendt som: Den Alt seende, Skæbnens herre og Tidens herre. Hans symbol er et timeglas eller et lodret øje med tre pupiller i.

Helia: (He-li-a)
Hun er de levendes og lysets gudinde. Hun er beskytter af alt levende og hun kan ikke udstå udøde, da hun ser dem som værende en hån imod livet og alt levende. Hendes domæne er Solen og hun er tænderen af alle livs lys. Hun anses også af mange for at være alle børn og uskyldiges beskytter. Hendes andre navne er: Lyselia, Den Smukkeste af alle og Livets Vogter. Hendes symbol er en sol eller et lys af anden art.

Borr: (Bor)
Han er gud for krig og orden. Han er også anset for at være den der skrev de første af menneskenes love, straffer af dem der bryder dem og værdiernes beskytter. Det betyder at der er mange dommere og lignende der tilbeder Borr. Hans andre navne er: Beskytter af de Retfærdige, Dommens Klinge og den Krigeriske gud. Hans symbol er et sværd omgivet af flammer eller en vægt.

Xahr: (Sarr) Han er de dødes og skyggernes gud. Han er Underverdenens herre og de dødes vogter. Han er også kendt som: Tyvenes gud, Løgnenes Herre og Den med Tusind Ansigter. Hans symbol er et halvt sort ansigt.

Dais: (Dai-es)
Hun er gudinde for elementerne og den vilde natur. Hun er vinden i træerne, havet der bruser, det grønne græs der vokser og alle dyrene i skoven. Hun anses for at være dyrenes beskytter og meget lunefuld. Hun er også kendt som: Moder Jord og Den Ældste Moder. Hendes symbol er en firtakket stjerne. Det samme symbol man bruger på landkort imellem N,S,V og Ø.

Cordis: (Kor-dis) Han er Åndernes gud og deres beskytter. Hans domæne er Åndeverdenen. Han er den der sørger for at alle ånder gør hvad de var skabt til. Hans symbol er et en cirkel med en lodret streg igennem.